Er tandblegning skadeligt?

Er tandblegning skadeligt?

Måske har du hørt skrækhistorier om folk, som har oplevet smerter og fået tandskader ved at bruge tandblegningsprodukter. Som udgangspunkt er det ikke skadeligt at få sine tænder bleget, hvis man har sunde tænder, anvender godkendte tandblegemidler og følger brugsanvisningen for produktet. Desværre findes der tandblegningsmidler på markedet, som ikke overholder lovgivningen for tilladte ingredienser, og som kan gøre alvorligt skade på dine tænder og tandkød. Hos Clean White forhandler vi kun tandblegningsprodukter med godkendt indhold af ingredienser, som tænderne kan holde til uden at blive skadet. 

Tandblegning af sunde tænder
Har du sunde tænder og ingen problemer med tandkødet? Så kan du trygt få hvidere tænder med tandblegning. Dog kan du, selv med godkendte blegemidler, opleve, at dine tænderne bliver midlertidigt følsomme, så du føler isninger og let ømhed. Det kan føles ubehageligt men er ikke farligt og går over igen. Du kan bruge en tandpasta til følsomme og sensitive tænder for at dulme eventuelle smerter efter tandblegning.

Er det skadeligt for børn og unge at blege tænder?
Er du under 18 år, anbefales det ikke, at du bleger dine tænder. For børn og unges vedkommende vokser tænder og tandkød stadig og bør ikke udsættes for blegning.

Graviditet og tandblegning
Hvis du er gravid, ammer eller er i fertilitetsbehandling, bør du ikke blege dine tænder. Der er ikke dokumentation for skadelige bivirkninger for gravide og ammende, men for at være på den sikre side anbefales det, at du venter med tandblegning til efter graviditet og amning.

Ødelægger tandblegning emaljen?
Ved brug af tandblegemidler med udokumenterede ingredienser kan du risikere at udsætte din tandemalje for skader på grund af et for højt indhold af blegestoffer. Det kan også skade emaljen, hvis du overbleger dine tænder, dvs. overskrider den angivne tid for produktet eller mængden af tandblegningsprodukter. Sørg for kun at bruge godkendte tandblegningsmidler og læs brugsanvisningen nøje, så du undgår at skade tandemaljen.

Your cart

0 items

Your cart is empty